Velkommen til farharangst.dk

Jeg vil gerne være med til at nedbryde tabuet om psykiske lidelser hos mænd og gå forrest ved at sætte ord på mine oplevelser, tanker og handlemuligheder som far, mand og menneske med en psykisk lidelse.

Hjælp til selvhjælp

Hvorfor skrive en blog? og hvorfor nu? Jeg manglede et sted, hvor jeg kunne komme af med nogle af alle mine tanker, oplevelser og frustrationer. Det at have en psykisk lidelse kan efterlade én i et mærkeligt vakuum, hvor du er for rask til at være rigtig syg, men for syg til at være rigtig rask. Det vakuum er lig med ventetid og tankemylder. Du venter på samtaletid i psykiatrien, du venter på afgørelser i kommunen, du venter på jobcenteret, du venter på hjælp og terapi. Hvis ikke jeg skal bruge tiden på at tænke indad, hvilket er en rigtig uhensigtsmæssig ting, når man har en ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst, så må jeg jo prøve at tænke ud af… Måske det kunne hjælpe andre?…måske det kunne hjælpe mig? Det har taget mig de sidste seks år at finde ud af, hvorfor jeg konstant har skiftet arbejde, påtog mig mere og mere krævende opgaver, holdt nye relationer ud i strakt arm, og at jeg pludseligt kunne kollapse i udmattethed og få det fysisk dårligt, som om jeg skulle dø. Det har taget mig lang tid at finde den hjælp, som jeg har haft brug for så længe. Både i forhold til erkendelse, forståelse, udredning, medicin, terapi, behandling og arbejdsliv. Herunder finder du nogle af de veje, jeg er gået, som gør, at jeg er her, hvor jeg er den dag idag. Stadig ramt, men meget klogere på min psykiske lidelse, og de muligheder jeg har i livet med den som følgesvend. Jeg lider ikke af angst mere, jeg lever med den.

Arbejdspladsen

Jeg har haft det skidt i længere tid. Jeg er stresset, deprimeret og energiforladt. Mit hjerte slår hurtigere, pulsen banker i ørene, og det er svært at trække vejret, men det går nok. NEJ! Jeg må snakke med min leder. Være ærlig, tag mig selv seriøst. Jeg kan mærke, at den er helt gal.

Lægen

Jeg går til min læge. Jeg er åben og helt ærlig, men også målrettet på de ting, jeg tænker kunne være godt for mig nu. Samarbejdet er vigtigt, da lægen er bindeled mellem mig og mine muligheder i forhold til jobcenter, arbejdsplads, psykiatri, støtte og behandling. En vigtig brik.

Jobcentret

BANG...Så kom sygemeldingen. Jeg kontakter min sagsbehandler i kommunen. Samarbejdet mellem arbejdsplads og jobcentret er vigtigt for ro, en tryg opstart og langsom tilbagevending til arbejdsmarkedet, og dermed en tilbagevending til livet. Men det er også et pres.

Lokalpsykiatrien

I Danmark har du Udredningsret. Det er en patientrettighed til at blive udredt og modtage en diagnose indenfor 30 dage med henvisning fra egen læge til sygehus eller Psykiatrien.

Læs mere på regioner.dk - Udrednings- og behandlingsret.

Psykiatrifonden

Jeg går derhjemme og tænker over livet med min nye diagnose. LÆRER den at kende. Jeg skal lære, hvilken type angst jeg har, hvilke symptomer, der knytter sig specifikt til min angst, hvad der tricker min angst, og hvilke muligheder jeg har for lindre og leve med den. Psykoedukation er nøglen her.

Bedre Psykiatri

Mit liv er forandret.
Jeg er forandret. Tingene bliver ikke, som de var før angsten pludseligt kom snigende. Når man bliver syg, så bliver hele familien syg. Lige så vel, som jeg skal omstille mig, så skal mine pårørende også - Kæreste, partner, ægtefælle, børn, forældre og venner.

Farvel til Psykiatrien

Psykiatrien er til for mennesker med moderat til svær psykisk lidelse. Grundet mit nuværende helbred og medicinske behandling, og det faktum, at jeg aldrig har stoppet med at arbejde med mig selv, kan jeg idag siger tak for hjælpen til Psykiatrien.

Farvel til Jobcentret

To år skulle der gå og papiret i hånden fortæller andre, at jeg igen er frisk til at varetage et fuldtidsarbejde uden skånehensyn. Men er det virkeligheden? Nej, det er proforma. Det er et krav fra kommunen om raskmelding grundet ny uddannelse.

Nye veje

Nye veje

Jeg har valgt en ny vej i livet. Jeg vil uddanne mig til kropsterapeut, hvor jeg med min personlige historie og professionelle erfaring forhåbentligt kan hjælpe andre mennesker, som skulle stå i samme situation som mig. Lad mig give noget tilbage.

Min angst

Min angst minder om din, men den er min egen. For vi står alle i hvert vores liv med hver vores historie, hverdag, værdier og hvert vores sind. Min angst kan ligge stille i flere dage, uger og måneder og pludseligt springe frem som et panikangstanfald. Den kan også ligge og ulme over en hel dag med varierende udsving. Alt fra små momenter af ængstelighed til flere timer i stormvejr. Jeg vil gerne prøve at male et billede for dig, hvad der sker, når min angst virkelig buldrer afsted. Det stadie, hvor jeg trods alle mine teknikker, værktøjer og strategier må give fortabt og bare lade mig opsluge og være i det. Jeg ved nu, hvad min angst kommer af. Der er en klar årsag til, at jeg bliver ved med at være ængstelig og har uhensigtsmæssige tvangsprægede strategier for at kæmpe mod min personlighedsstruktur. Men faktum er, at i netop dette øjeblik, har jeg mulighed for at vælge, om jeg selv vil være med til at puste til flammerne eller slukke bålet. Jeg får angst, når jeg har været ængstelig over for lang en periode. Det er utroligt kompliceret at navigere i, men det er et spørgsmål om at turde arbejde med sig selv og samarbejde med dem, jeg har nær. Modet til at ændre min og vores livsramme, så jeg både udfordrer, og samtidigt nedbringer min ængstelighed. Målet må være at skabe en livsramme, der rummer mine livsvilkår.

Angsten spreder sig

Flere og flere mænd oplever angst i deres liv. Dog er det stadig meget tabubelagt - For vi er ikke gode til at fortælle om, hvordan vi har det og derefter snakke om det. Vi kan have svært ved at udvise svaghed og følsomhed, vi er ofte ikke omstillingsparate i vores liv, når lynet slår ned. Vi bilder os selv ind, at vi nok skal lave tingene om og skifte kurs. Men vi fortsætter bare med at belaste vores system igen og igen med de samme vaner og den samme livsstil. Jeg har ikke svaret, for jeg gør det samme og står lige midt i det hele, som en gøgler med for mange skarpe knive i luften. Men jeg har en stemme, den er min, og den skal bruges og høres. Angst er en medfødt reaktion, følelse og kognitiv mekanisme i vores hjernes to små vagtcentre. Centeret (Amygdala) agerer alarmklokke på farlige situationer og er en helt naturlig del af at være et følende menneske. Funktionen skal basalt set sikre vores overlevelse. De lagrer følelser, oplevelser og minder gennem hele livet. Men for nogen holder alarmberedskabet op med at virke optimalt og naturligt. Det begynder at melde fare og lyse rødt i fuldstændig vilkårlige situationer: Under bruseren, i supermarkedet, til familiefest. Angsten er på en og samme tid rationel i sin funktion og irrationel i sin timing. Min angst er til tider altopslugende og absolut kvælende for min livskvalitet. Det skal jeg arbejde med resten af mit liv. Men jeg er ikke alene.

img

"Far har angst - bryd tabuet 💙 Alle kender til angst - en ubehagelig følelse, vi naturligt oplever i livet. Angst er en ufarlig og forbigående følelse. Dog KAN angst være invaliderende og en psykisk lidelse, som den oftest er, når jeg møder mine gæster i terapi. Kristian her er en af de skønne gæster, jeg har mødt i klinikken. Han er utrolig stærk i at være sårbar og tage den styrke ind som udviklende læring. Jeg er utrolig taknemmelig over at have været med på Kristians rejse. Han er STÆRK og UDFORDRET af sin angstlidelse og HAN ønsker på alle måder at finde en vej til at LEVE LIVET - rigt og meningsfyldt for ham, for og med sin kære Hustru og deres to skønne børn. Kristian er faglig og personlig vedholdende på at sætte sig selv fri af livets vilkår - fri af fortiden og tage læring med til en skøn fremtid - finde SIN læring og styrke til at VÆRE tryg i livet. Derfor er det en stor GLÆDE at opleve, hvordan han med selvkærlig udviklende tiltag også har styrke til at inspirere DIG med denne blog. Lad dig inspirere og VID, at der er en vej ⭐️"

Laila Felicia - - Positivt Fokus

Seneste indlæg

Denne blog repræsenterer mig. Med en ærlig og respektfuld tilgang til mit liv og de omstændigheder, jeg lever med, forsøger jeg at sprede lys over et "sindsygt" tabu, som vi alle skal hjælpe hinanden med at nedbryde - også mænd til mænd. Vi skal tale om det, vi skal opleve det, se det og høre det. Derefter skal vi tage os af det.

Solsikkesnoren – gør det usynlige synligt.

Jeg har valgt at sætte lys på og synliggøre min usynlige lidelse. Det har jeg for at sætte fokus på vigtigheden i, at vi i samfundet rummer og tager hensyn til hinanden, uanset om du har et synligt, usynligt eller slet ikke har et handicap.

Den anden grund er for min helt egen skyld. Det hjælper mig i forhold til større sociale events, eller kurser med arbejdet eller bare at være tilstede i hverdagen, da folk tager hensyn. Jeg bruger den pga. min angst, men også fordi jeg ofte går med høreværn for at kunne være i megen støj og dermed skærme mig selv fra auditiv stimuli, der kan gøre mig enormt udmattet og stresset, hvilket sætter gang i min angst.

Jeg har oplevet både børn og voksne henvende sig, når jeg har snoren på, og dermed skaber den dialog og fornemmelse af fællesskab og forståelse blandt helt fremmede mennesker. Det er meget meningsskabende for mig.

Ikke alle handicap er synlige. Nogle er usynlige, fx ordblindhed, psykiske sygdomme, kroniske smerter, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed, hørehandicap mv. At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men andre mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, du står i, simpelthen fordi dine udfordringer ikke kan ses.

hdsunflower.com/dk

Solsikkesnoren kan blandt andet fås hos Føtex og er gratis.

Vlog #14 – Motion: Stoffer til eftertanke

Motion kan bare noget. Jeg er endelig kommet igang igen, og det er vidunderligt at mærke, hvordan kroppen husker. De første par gange skulle jeg mekanisk styre min krop igang igen, guide den i øvelserne, og det hele mærkedes lidt underligt, ukendt og fremmed. Det til trods for, at jeg har dyrket sport hele mit liv. Men en pause på to år gør noget ved både det mentale og det fysiske. Jeg lå lunt i svinget som en top 15 OCR eliteløber i den danske løbsserie, da det hele kollapsede. Men jeg er kommet frem til, at sport og fysisk udfoldelse er, og har altid været, en for stor del af min identitet til, at jeg bare kunne lade den sygne hen. Jeg var igang med at miste mig selv. Så jeg lovede mig selv dette:

Når mit system var i ro igen, terapien overstået og jeg igen havde lidt overskud til mig selv, så skulle jeg starte igen.

“Motion er et af de bedste virkemidler mod angst. Motion er helt uden bivirkninger, og det hjælper dig også i øvrigt med at få et længere og bedre liv.”

Samtidigt hjælper motion mig med at holde de negative tanker på afstand eller i hvert fald at flytte fokus fra dem, når tanketoget kører. Når jeg har trænet, bliver jeg naturlig træt, og når jeg sover godt, har jeg mindre angst. Så det er en simpel ligning. Motion er den bedste medicinering, jeg kan give mig selv, så mon ikke også det er det for dig?

Men hvorfor føles det så godt under og efter? Hvorfor kan jeg pludselig føle mig høj, ja lige frem “påvirket” af motion? Der er simpelthen to væsentlige faktorer i spil her, nemlig frigørelse og optagelse af kroppens egne “euforiserende stoffer”: Dopamin og Serotonin.

Dopamin

Først skal man knække koden til at have det sjovt. Din aktivitet skal være motivationsbåret og gøre dig glad. Glæde og progression i en aktivitet frigør og producerer signalstoffet dopamin. Det motiverer dig til at fortsætte, også på de hårde dage.

Pointen er: Start med at finde rammerne. Rammer, hvor du har det sjovt og er veltilpas. Bestem indholdet inden du går igang med træningen. Skal jeg løbe 3 km? Har jeg et styrkeprogram, jeg skal følge? Hvor lang tid skal jeg ro? Uanset om det er alene, eller i et fællesskab, så gør det, der føles bedst.

Jeg er selv rigtig glad for at være alene. Jeg rakte ud i mit sportsnetværk og spurgte om hjælp af folk, som har godt styr på styrketræning og programlægning. .Så jeg har et fast program, som jeg kører efter – jeg kender øvelserne, jeg kender belastningerne og gentagelserne, og så er jeg vendt tilbage til PureGym, som er mit favorit sted. Her ved jeg, at alt det jeg skal bruge har en fast plads, det er pænt og rent, og jeg kan træne i fred og ro. Derudover har jeg et lille løbefællesskab en gang om ugen, hvor jeg kan slappe af og få “luftet ud” sammen med mennesker, jeg er tryg ved, og som kan rumme mig.

Når du har sat rammen, kigger du på indholdet, det er nu, du skal sørge for at få pulsen op.

Serotonin

Så skal man knække koden til frigivelsen af signalstoffet serotonin. Her er pulsen en afgørrende faktor. Det er altså vigtigt, at du finder en aktivitet, du er tryg ved, som kan få din puls op (løb, roning, cykling, svømning, paddel, stavgang “you name it”) Når pulsen er oppe, frigives og produceres signalstoffet serotonin (glæde og velvære-signalstoffet), og det er med til at “brænde” kortisolen (stresshormonet) af. Din aktivitet skal dog have et lidt længere tidsperspektiv end en spurt på 10 sekunder. Produktionen af serotonin opstår først efter lang tids motion, hvorimod afbrændingen af kortisol allerede sker, når du begynder at blive godt forpustet. Hvad er godt forpustet? Det er, når du har en fornemmelse af ikke at kunne fører en samtale i aktivitet.

Find ud af, hvad der gør dig glad, og så gør mere af det.

Galleri fra min træning

Er jeg rask nu?

Idag er både en stor dag, men også ambivalent.

Jeg skal starte på en ny uddannelse på lørdag og dermed tager jeg en ny vej i livet. De sidste fem år er jeg gået fra raskmeldt og så til og fra fuldtidssygemeldt til deltidssygemeldt og så til sidst her, har jeg været i jobafklaringsforløb på egen arbejdsplads med skånehensyn som høreværn, pauser og nedsat arbejdstid.

Da jeg så sad til sidste samtale i jobcentret og fortalte, at jeg er nød til selv at gøre noget, og at jeg havde besluttet mig for at tage en ny uddannelse og gøre op med de ting, der er blevet mere udfordrende at være i, så var svaret:

“Så skal du melde dig rask”

Jamen jeg er jo ikke rask – jeg har bare nogle ressourcer til at gøre noget ved mit liv, som andre måske ikke har, og en motivation samt et drive til at skabe min egen lykke og dermed hurtigst muligt komme tilbage på arbejdsmarkedet og være “samfundsyder”. Det måtte de vel også være interesserede i? Var det muligt at lave en ordning, hvor jeg var hel eller delvis økonomisk sikret under uddannelse?

“Nej, for kan du tage et års uddannelse, så kan du også arbejde fuldtid.”

Så økonomisk set er det bedre for mig at være i jobafklaringsforløb de næste 4-6 år og tærer på statskassen i stedet for at tage mit liv i egne hænder og skabe jobmæssig forandring, så jeg igen kan bidrage til statskassen?

“Ja”

Det skal siges, at det ikke er den pågældende sagsbehandlers “skyld” eller manglende vilje til at hjælpe mig, men en juridisk og bureaukratisk mur, man støder ind i både som borger og som sagsbehandler.

Så her er min kvittering så: “Raskmeldt” – i hvertfald på papiret.

Dette site anvender småkager. Ved brug af sitet, accepterer du vores brug af småkager. Velbekom.