Det er aften. Ungerne er puttet og sover trygt. Min kone lægger sidste hånd på sit arbejde, inden den står på sofa-slængeri, og huset er stille. Lidt for stille, for det er typisk her mine tanker kommer, som jeg har kunnet aflede i løbet af dagen efter bedste evne. Både på grund af træthed, men også, fordi der er ro til at tænke og dermed bekymre sig. Derfor prøver jeg at have nogle små "gå-til-og-fra"…
Dage som disse
Når tankerne buldrer afsted, og jeg er nødt til bare at køre med, fordi det er for hårdt at kæmpe og har for stor påvirkning på min verden uden for soveværelset, så finder jeg helle her. I soveværelset. Det, der før, var overskygget af skam og skyld, samt dårlig samvittighed, arbejder jeg nu med at vende til at være et spørgsmål om selvomsorg og behov. Nogle dage er det 20 minutter, og andre dage er…
Vlog #7
Vågnede op i nat med dundrende hovedpine og ringen for ørene. Jeg skal have undersøgt, hvorfor jeg har fået tinnitus...om det er medicinen, for meget brug af høretelefoner, når jeg har skulle skærme mig selv eller om det er psykosomatisk. Men træls...det er det.
It’s a waiting game…
For syg til at være rask, og for rask til at være syg. Man skal være tålmodig, når man bliver en del af "systemet", og tingene hænger ikke altid sammen. Med udredningsretten har man som borger/patient ret til at blive udredt indenfor 30 dage med henvisning fra egen læge. Jeg blev udredt på en uge, hvilket gik enormt hurtigt. Men jeg vil gerne give et par eksempler på, hvilket vakuum, jeg befinder mig i ifht.…
Vlog #6
Jeg øver mig i at være i nuet. Øver mig i at nyde hverdagens små positive øjeblikke og dyrke dem. Det kræver en masse træning og øvelse, når man har været vant til at fokusere meget på bekymringer og negative påvirkninger. Men en dag af gangen.
Vlog #5
Første angstfri dag i flere måneder. Der er stille inde i hovedet, jeg har jævn energi fordelt over hele dagen og har bare nydt det skønne vejr og mit kanoprojekt. Lige som kompleks, som det er at svare på, hvorfor ens angst opstod, er det også at svare på, hvorfor den er væk? Er det fordi, at jeg er startet på arbejde igen? - måske. Er det fordi, at jeg prøver mig med at tage…
Vlog #4
Samvittighed er en mærkelig størrelse. Jeg har i hvert fald svært ved at finde balancen mellem den gode samvittighed og den dårlige. Selv når gode ting sker for mig, eller jeg selv forsøger at skabe nogle gode ting for mig selv, så banker den dårlige samvittighed altid på, og som en anden ubuden gæst sniger den sig ind gennem alle sprækker og åbninger i dørkarmen.
Vlog #3
Endnu en tur i vandet... Beslutningen bliver taget hjemmefra, så er der ingen vej tilbage.
Vlog #1
Nogle dage er bare hårde. Jeg er helt udmattet og energiforladt idag. Det er svært at finde overblik og overskud til dagligdagsgøremål. Sådan en dag handler kun om selvomsorg og at holde mine rutiner ved lige samt basale behov: Mad, hvile og let motion. Motionen lige pt. gåture og vinterbadning.
“Mor, hvor er far henne?”
De er hjemme nu. Bilens dæk kan høres i gruset i indkørslen. Motoren slukkes og bildørene går op. Glæde og energi strømmer ind gennem ventilationshullet i væggen. Glæden smitter, og jeg smiler stille inden min hjerterytme stiger voldsomt og pulsens taktslag dunker ud i ørene og hamrer gennem brystet, men jeg bevæger mig ikke. Min dårlige samvittighed bgynder at fortælle mig, at det ikke kan passe, at jeg skal ligge her. Jeg kan høre dem…