Når tankerne buldrer afsted, og jeg er nødt til bare at køre med, fordi det er for hårdt at kæmpe og har for stor påvirkning på min verden uden for soveværelset, så finder jeg helle her. I soveværelset. Det, der før, var overskygget af skam og skyld, samt dårlig samvittighed, arbejder jeg nu med at vende til at være et spørgsmål om selvomsorg og behov. Nogle dage er det 20 minutter, og andre dage er det 10 timer. Men når jeg endeligt falder i søvn, så er der mange ting, jeg drømmer om:
At have en hverdag fyldt med gode, nære aktiviteter, både store og små, med mine børn, hvor jeg kan vise dem alt det spændende, som livet har at byde på.
At rejse verden rundt med min kone, og opleve den, som vi har gjort så mange gange før uden bekymringer.
At genetablere et aktivt liv med en masse kropslig udfoldelse, som jeg har gjort de sidste 30 år, hvor jeg har mulighed for tilbagevenden til min sport, som jeg faktisk savner og holder af.
At have et normalt arbejdsliv, hvor man møder op og gør det man er ansat til uden skånehensyn, nedsat tid, pauser osv.
Men det er bare ikke virkelighed lige nu, det er drømme. Men det betyder ikke, at de ikke kan gå i opfyldelse igen en dag. Det tror jeg på.
Skriv et svar