Så kom dagen, hvor mit nye “selvomsorgs/meditations” projekt skulle søsættes. Jeg har længe søgt efter noget, der måske kunne erstatte min passion for OCR-løb, men uden den høje puls, som jeg må erkende jeg savner, men ikke kan holde til for tiden. Som barn var jeg meget ved Vesterhavet og blive blæst igennem. Det har altid været et godt sted at samle tanker, rase ud, have det sjovt og ellers bare “være”.
Så da jeg fik muligheden for at købe en gammel glasfiber kano, så kom lysten også tilbage til at komme på vandet. Og det var lige, som jeg havde forventet. Fredfyldt, aktivt, følelsen af flow, helende og på alle måder en fantastisk oplevelse. De dage, hvor energien er god, humøret er højt og motivationen er tilbage, skal jeg leve og føle, at jeg er fri – fri af bekymring, fri af angst og fri af tristhed.
Nu glæder jeg mig bare til at tage min familie med, og gå sommeren i møde med mange flere oplevelser som familie – på vandet.



Skriv et svar