Hjernetræt

Det er en svær erkendelse, at man har forandret sig. Både for en selv, men også for de mennesker, man er omkring. Alt det jeg kunne før, var jo med til at definere mig, som det menneske jeg gerne vil være, og nu må jeg i stedet acceptere det menneske, jeg er. Det er hårdt at være så afkræftet hele tiden mentalt og fysisk, når det er lige nu mit liv kræver af mig, at jeg er på fra morgen til aften: børn, fuldtidsarbejde, fritid osv. Men det kan jeg ikke i øjeblikket. Det er utroligt frustrerende:

• Hvorfor bliver jeg så hurtig træt og udmattet?
• Hvorfor er jeg blevet så sensitiv for lys og lyd?
• Hvorfor kan jeg lige pludselig ikke løse de simpleste opgaver?
• Hvorfor er jeg blevet så irritabel?
• Hvorfor svigter min hukommelse?

Min hjerne er træt. Den føles slidt, som en udbrændt tændstik og det er med til at forstærke min angst. Jeg har brug for megen hvile og ro omkring mig, for at jeg kan restituere og komme ovenpå igen, men mængden af hvile og ro kan variere meget. Alt fra 30 minutter til flere dage. Stine Sara, som de fleste kender for sin Tourettes, har en fin måde at forklare reaktionen på:

“Indtryk giver udtryk”

Jo mere sansemæssig stimuli visuel, auditiv, taktil og social, jeg modtager, så længere tid tager det for min hjerne at restituere. Derfor giver det mening, at jeg engang imellem ryger en tur i sommerhus for mig selv. Det er dog en meget svær balance, for jeg vil ikke sætte mit liv på hold. Så øvelsen hver dag er, at finde ud af om mit input i en begivenhed giver større output, eksempelvis en social sammenkomst. Er der et behov for mig selv og andre for at jeg kommer og deltager, eller gør min tilstedeværelse ikke en forskel? Hvornår bruger jeg mere energi på et arrangement, i forhold til hvad det giver mig af energi?

Jeg håber inderligt, at det bare er “et brækket ben i hovedet”. Det skal hele og have ro, og med tiden bliver “bruddet” bedre, stærkere og mere robust.