“…hvad er det, jeg fornemmer inde i kroppen?
Tunghed: Jeg er tung i hovedet, ikke på grund af tanker…bare tung i sindet. Det samme føler jeg i brystet, hjertet skal slå hårdere, så jeg kan mærke, at jeg lever. Min vejrtrækning skal helt ned i maven, trækkes dybt, hvilepulsen er på 46 bpm, sover jeg, mens jeg er vågen?
Fanget: Jeg higer efter en forløsning – en eksplosion af tårer og gråd. Jeg har lyst til bare at græde, jeg har brug for at græde…men jeg kan ikke, jeg har ikke grædt i et år. Jeg føler den lille dreng i glasburet indeni. Ham vil jeg gerne tage mig af, han banker hårdt på glasset, tårerne trækker baner af salt ned af kinderne, og jeg kan svagt høre ham hulke, men jeg kan ikke komme ind. Ikke endnu…Måske en dag…Lige nu må jeg bare lade ham vide, at jeg er her, og jeg ikke forlader ham igen.
Udmageret: Al min energi er tappet, der er ikke mere i reservetanken heller. Som i mødet med en følelsesvampyr, der har drukket af livet i mig og tømt mig gang på gang. Alt den energi jeg skulle have brugt på mig selv, min familie, mine børn.. MIT LIV!
Bestjålet: Mine behov, var ikke mine behov, men en andens. Jeg har glemt mine behov, jeg ved ikke, hvad de er, og hvordan jeg tager mig af dem. Hvad er godt for mig? hvad er skidt for mig?… Jeg ved bare, at jeg har behov for at have behov…”
Skriv et svar