
Tak for din interesse og tillid. Jeg håber at kunne gøre en lige så stor forskel for dig, som kropsterapien har gjort for mig.

PRÆSENTATION AF KROPSTERAPI
Kropsterapien er en terapi- og behandlingsform, som tager udgangspunkt i en forståelse af sammenhængen mellem vores krop og psyke. Kroppen opleves som en helhed, hvor det fysiske og psykiske hænger sammen og konstant påvirker hinanden.
Kropsterapi anerkender store følelsesmæssige påvirkninger, såsom sorg, stress, nervøsitet, vrede, angst skyld og skam, som en del af livet, der sætter sig som spor i kroppen i form af spændinger, smerte eller fysisk uro.
Kropsterapien er i sin enkelhed dybdegående og pulserende massage, akupressur, guidet vejrtrækning, zoneterapi og terapeutisk samtale.
Kropsterapi kan hjælpe kroppen til at restituere og helbrede sig selv gennem stimulering af lymfesystemet, så kroppen kan udskille ophobede affaldsstoffer. Hertil guides klienten også i åndedrætsteknikker, så forbindelsen mellem hoved og krop kan genskabes og derved opnå en højere helhed.

HVORDAN SER EN BEHANDLING UD?
Du bliver kaldt ind i klinikken, og vi sætter os ned sammen. Her vil vi tage udgangspunkt i en samtale om, hvilke problematikker der fylder i DIT liv.
Herefter klæder du om til undertøj (eller til det mest komfortable, hvis du føler for det), og lægger dig under et tæppe på briksen, hvor jeg med en hånd på din mave og guided vejrtrækning vil skabe ro, så kroppen har bedst mulighed for at give slip på spændinger og efterfølgende have en følelse af kropslig frihed og indre ro.
Når jeg som behandler har fået den information, jeg behøver, arbejdes der videre med behandling af kroppen gennem pulserende og dybdegående massage, akupressur, zoneterapi og guidet vejrtrækning.
Behandlingen afsluttes med, at du får lov til at “komme til dig selv” på briksen og klæde om, du får et glas vand, og sammen taler vi om, hvilken oplevelse du har haft, hvilke følelser og tanker, der er dukket op og fysiske fornemmelser i løbet af behandlingen.
Kropsterapi er en effektiv behandlingsform, som kan behandle eller lindre mange forskellige fysiske og psykiske lidelser:

Stress
Angst
Depression
Ptsd
Ledsmerter
Muskelsmerter
Søvnproblemer
Fysiske skader
Migræne
Spændinger/anspændthed
og meget mere…
Mere info her.
