Efter at have hvilet mig hjemme, kunne jeg mærke, at mit stressniveau var faldet. Jeg fik varmet op i startområdet og stillet mig klar. Starten gik, humøret var højt, og jeg var i ro. Sammen med min løbebuddy satte vi et raskt pace lidt over det, vi havde regnet med. Jeg havde et højt ønske om at ramme SUB50 min på 10 km, men vidste også, at det var højt sat alt taget i betragtning. De første 6 km gik som smurt, men så kom den snigende… “Kan du klare den til mål?”, “Du må hellere trække dig nu, så du har energi til i morgen”, “Hvad nu hvis du besvimer?”.
Jeg aftalte med min buddy, at vi ville løbe sammen til ca. 8 km og så skulle han slippe mig, så jeg kunne være i angsten selv og arbejde med mit mindset alene under pres.
Da vi nærmer os mål, må det briste eller bære. Angsten måtte vente, for jeg havde en reel mulighed for at nå mit ønske. Spurten blev sat ind og jeg omfavnede publikums støtte: MÅL.
Sluttid: 49:50 min.
Skriv et svar