For mig har det aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle være åben og ærlig omkring mine perioder med depression og angst. Det har aldrig været et spørgsmål om opmærksomhed. Jeg erkender, at det i lange perioder, hvor min ængstelige personlighedsfortyrrelse har været i fuld flor, har handlet om absolut anerkendelse fra min omverden og et overdrevent behov for at føle mig elsket og holdt af, fordi frygten for at blive afvist eller forladt…