Kunsten at græde…alene. I dag skete der noget, jeg har ventet på i 1,5 år. Jeg havde mig en rigtig tude-tur for mig selv i min stue. Jeg var på vandet i formiddags i min kajak Skønt at sidde og meditere på åbent hav med skarver og måger flyvende over hovedet og marsvinenes blås rundt om mig, mens de lå og fangede fisk. Da jeg kom hjem havde jeg en lidt melankolsk stemning i kroppen. Jeg tror, at jeg i videoen får sagt, at jeg fik en video tilsendt, men den blev anbefalet af min kone. I kan se den nedenunder og bagefter høre det smukke nummer af Mathilde Falck, fortolket af Alex Vargas. Men alt sammen fandt ind bagved hjertekuglen, og sluserne blev åbnet op. Det var skønt, befriende og forløsende. Det var som at byde en gammel ven velkommen, som man har savnet i mange år, og pludseligt står han der med åbne arme og tager imod
Skriv et svar